Hvad siger kunderne

Jeg har brugt Anne som kostvejleder - simpelthen fordi jeg blev så inspireret og grebet af hendes nye energi og lyst til livet - jeg tænkte - “I will have what she is having” 😉

Det var ikke så længe inden min 40 års fødselsdag, og jeg havde en kjole fra min 30 års, jeg virkelig gerne ville kunne passe igen. Det tog vi udgangspunkt i.

Anne ved, hvad hun taler om, og taler af egen erfaring blandet naturligvis med det, hun har lært. Hun sammenkobler med motion og øvelser, hvis det er nødvendigt.
Hun dykker ned i tingene, hvis man har brug for yderligere forklaring – f.eks var jeg sådan lidt – arh, det der fedt, det kan da ikke være sundt og så fik jeg ellers en overbevisende forklaring og er ikke længere fedtforskrækket 😉
Jeg startede ellers med at være lidt bange for sødmælk, men det gik over.

Jeg skulle vælge ting ud fra en liste og en af mulighederne var - drop kaffen. Dér satte jeg hælene i og sagde - det gør jeg altså ikke! Men så skete det sjove, at min mand pludselig i sommerferien sagde til vores drenge “har I lagt mærke til, hvor afslappende det er at være på tur med mor? Vi skal ikke pludselig ind og have kaffe.” Guud, tænkte jeg så, det er rigtigt! Afhængigheden er væk.

Jeg har tabt det, jeg gerne ville på relativt kort tid og har nu masser af energi og lyst til at fortsætte den sunde livsstil med den rigtige sammensætning af mad til måltiderne, der gør, at jeg ikke lige falder i løbet af dagen, fordi blodsukkeret nu er stabilt.
— Iben Clausen, 40 år
Hvis du ønsker dig en nærværende og empatisk sundhedsvejleder, som lytter til dine behov, så skal du vælge Anne. Efter jeg er startet hos Anne har jeg fået mere overskud og energi - og jeg taber mig! Stille og roligt - og i mit eget tempo. En af de ting jeg gerne vil fremhæve ved at gå i gang med en sundhedsomlægning hos Anne, i stedet for en slankekur, er at sundhedsomlægningen bliver skræddersyet til mine ønsker og mine behov. Dvs. at hvis der er noget jeg absolut ikke kan undvære, så bliver det tænkt ind. Og skulle man falde i, er Anne klar med opmuntring, gode råd og en forståelse, som gør at man hurtigt kommer tilbage på sporet. Jeg har indtil videre nået halvdelen af mit mål rent kilomæssigt, men den største gevinst – større velvære, mindre oppustethed og mere energi – kan ikke måles i kilo.
Jeg kan varmt anbefale Anne, hvis du vil i gang med et sundhedsforløb og en livsstilsændring.
— Margit Friis, 43 år